|
Træning af mentorer
Learning Zone designer og gennemfører skræddersyede trænings- og udviklingsforløb for jeres mentorer, så de bliver i stand til at arbejde professionelt og effektivt i rollen som mentor.
I vores træningsprogrammer skelner vi mellem to typer af mentoring:
-
Mentoring af enkeltpersoner (en-til-en)
-
Mentoring af grupper
Mentoring af enkeltpersoner
Mentorskab er en relation, hvor mentor gennem dialog støtter menteens lære- og udviklingsproces. Arbejdet som mentor kræver en oprigtig interesse for menteens udvikling, gode kommunikations-færdigheder og evnen til at finde ud af, hvad menteen har brug for. Det er ikke nok, at mentor har stor erfaring og faglig viden. Mentor skal også lære at støtte andres læreprocesser på en konstruktiv og effektiv måde.
Et træningsforløb sætter typisk fokus på følgende temaer:
-
Formål, spilleregler og kontrakt for mentorforløbet
-
Rolleafklaring og -fordeling mellem mentor og mentee
-
Mentors værktøjskasse – perspektiveringsmodeller, aktiv lytning, feedback, gode spørgsmål, dialog
-
Mentors opmærksomhed på sin egen rolle – selvevaluering og egen læring
-
Løbende vurdering og evaluering af mentorrelationens forløb og udbytte
Mentoring af grupper
Nogle virksomheder gennemfører mentoring i grupper f.eks. fordi gruppen af mentees har ensartede udviklingsønsker og vil have gavn af at netværke med hinanden under forløbet.
Gruppementoring kræver andre færdigheder end en-til-en mentoring. Gruppementorer får bl.a. ekstra træning i følgende emner:
-
Hvordan laver man en kontrakt med en hel gruppe af mentees og hvordan sikres at alle får et udbytte
-
Hvilke emner og temaer kan mentor og mentees tage op i mentorgruppen – og hvad er evt. ikke tilladt
-
Hvordan skabes der tillid og tryghed i forhold til en hel gruppe af mentees
-
Hvordan hjælper mentor med at skabe tillid og tryghed internt i gruppen af mentees, så de støtter hinanden
-
Hvordan styrer mentor gruppeprocessen
-
Hvad gør mentor, hvis der opstår konflikter mellem mentees eller mellem mentor og mentees
Du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere information på e-mail info@learning-zone.dk eller på tlf. 2178 1484. |
|
|